DANNERHØJ GRUPPE

- spejd er sejt!

De hårde facts

Hvornår er der spejder?

  • Hver tirsdag kl. 17.00-18.30 for børn i 0.-1. klasse
  • Hver tirsdag kl. 18.30-20.00 for børn i 2.-3. klasse
  • Hver tirsdag kl. 18.30-20.30 for børn i 4. klasse og opefter
  • Ingen spejder i skoleferierne

Hvad koster det? 

  • Kontingent kr. 430 pr. halvår
  • Søskenderabat for flere spejdere
  • Indmeldelse koster kr. 125

Hvordan kommer jeg med?

  • Bare kom! Vi holder til på Spejdergården, Hellevadvej 51, Klokkerholm
  • Vil du vide mere, så skriv til os på kontaktsiden.

Nyheder

Årets fede spejderoplevelse nærmer sig med hastige skridt. Nu nærmer sidste tilmeldingsfrist sig.

HUSK: Sidste tilmelding er 20. februar 2007 !

Se mere om lejren her: www.vj07.dk  

Se hvem der er tilmeldt ved at klikke på "læs mere". Nu er vi 39 spejdere og 10 ledere.

Tirsdag d. 13. februar havde Dannerhøj Gruppe sit årlige Grupperådsmøde, som er en spejder generalforsamling, hvor vi bl.a. vælger ny bestyrelse, tager beslutning omkring vigtige emner såsom økonomi, m.m.

Dagen var også, hvor vores kasserer Susanne Kriegbaum, trådte tilbage efter lang tids tro tjeneste i spejdergruppen. Susanne har været en del af spejdergruppen i rigtig mange år, både som minileder, gruppeleder og sidst som kasserer i bestyrelsen. Susannes energi rakte ikke kun til Dannerhøj Gruppe. Vendelbo Division har også nydt godt af hendes engagement som divisionsassistent og senest som medlem af divisionsledelse, hvor hun stadig er aktiv. Susanne er også aktiv medlem af Vendelbo Veteranerne, hvor hun gør en stor indsats ifm. planlægningen af sommerens Vendelbo Jamborette 2007.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke dig, Susanne, for din kæmpe indsats for Dannerhøj Gruppe gennem tiderne. 




Ny kasserer og nye medlemmer af bestyrelsen

På grupperådsmødet blev der også valgt nye medlemmer til bestyrelsen. Vi vil derfor gerne byde velkommen til

  • Tove Larsen, vores nye kasserer
  • Mads Kart Sørensen, nyt ungt medlem af bestyrelsen
  • Jan Holm, nyt forældremedlem af bestyrelsen

Bestyrelsen i Dannerhøj Gruppe består fremover af:

  • Lene Daugberg, Formand
  • Tove Larsen, Kasserer
  • Merete Nielsen, Forældre medlem
  • Jan Holm, Forældremedlem
  • Anders Dahl Tollestrup, Gruppeleder
  • Jørgen Møller Larsen, Juniorleder
  • Heino Sørensen, Minileder
  • Maria Zimmer,ung spejder
  • Sine Storgaard Larsen, ung spejder
  • Mads Kart Sørensen, ung spejder


På gruppens vegne,

Anders Dahl Tollestrup
Gruppeleder

Lederne og bestyrelsen vil gerne ønske alle spejdere og deres familie en god jul og et godt nytår med ønsket om et endnu federe spejderår i Dannerhøj Gruppe end det forgangne.

2007 byder jo på de traditionsrige aktiviteter, såsom Vinterheik, Fælles divisionsturninger og gruppetur i efteråret. Som noget ganske specielt fejrer vi spederiets 100 års fødselsdag gennem foskellige aktiviteter, som :

  • Fredsgaven, hvor vi i løbet af 2007 skal samle penge ind skoler i Angola
  • Spejderdagen, hvor vi markere 100 året for spejderiet d. 22. februar ved at signalere vores tilhørsforhold for omverdenen
  • Sunrise, hvor hele verden d. 1. august 2007 kl. 08:00 fejre vores allesammens fødselsdag
  • Reload'07, hvor ca. 40000 spejdere er samlet i Roskilde midtby til forskellige aktiviteter, for at vise omverdenen hvad spejderiet også er

og naturligvis :

  • Vendelbo Jamborette 2007, som er divisions sommerlejr i år, hvor vi bl.a. skal være med til "Sunrise" og andre forskellige ting. Indbydelsen kommer lige efter nytår.

Vi ses alle igen d. 9. januar, hvor vi holder de traditionelle spejdermøder på spejdergården

Mange julehilsner

Lederne og bestyrelsen i Dannerhøj Gruppe

Den 12 december 2006 holdt Dannehøjs spejdere juleafslutning på kirkepladsen i Klokkerholm. Der var arrangeret et lille foto-løb rundt i byen i blandede patruljer, og bagefter var der risengrød og tiltrængt varmt saftevand som blev tilberedt på trangia på kirkediget.

 

Mens spejderne var på løb morede lederne sig med at tænde petromaxen - det er faktisk ikke helt ufarligt, og det er bestemt stadig ikke blevet ren rutine :-)
Petromaxen er en gave fra St. Georgs Gildet i Brønderslev i anledning af deres jubilæum.

 

Resultatet af foto-løbet blev følgende:
  1. Mads' patrulje med 11 rigtige
  2. Matthias' patrulje (selv om han selv udgik) med 10 rigtige
  3. Jens Emils patrulje med 9 rigtige
  4. Rasmus' og Marias patruljer begge med 8 rigtige
  5. Ailas patrulje med 7 rigtige
  6. Emils patrulje med 6 rigtige
  7. Afskylias (?!) patrulje med 5 rigtige
Uanset resultatet - hyggeligt og sjovt var det.
 *Dannerhøj trop divisionsmestre i tovtrækning*

Ved årets divisionsturnering for tropspejder vandt Dannerhøj Gruppe tovtrækningen efter en nervepirrende finale mod det sædvanligvis stærke hold fra Sindal. Dannerhøj blev desuden 2. bedste patrulje, ved at score 91 points på posterne i aftenløbet, der strakte sig fra Dorf Mølle gennem Storskoven til Uglebo. Dannerhøj stillede med seks spejdere: Mads, Emil, Mathias, Jens Emil, Aila og Lise, som udover de nævnte resultater også kan bryste sig af at være den hurtigste patrulje, men det var måske pga. hjemmebanefordelen.

Bedste patrulje kom fra Sæbygaard Gruppe, 3. bedste fra Brundurs, og bedste trop blev Sindal, 2. bedste trop Brundurs.

Se mere på www.vendelbo-division.dk/

Kalender

14 apr
Familiespejd
Dato 14.04.2024 10.00 - 11.30
23 apr
Sct. Georgs dag
23.04.2024
4 maj
DIVI 2024
04.05.2024
8 jun
Familiespejd med overnatning
08.06.2024 15.00 - 09.06.2024 11.00
8 jun
Grupperådsmøde
08.06.2024 15.00 - 16.00
20 jul
Vendelbo Jamborette 2024
20.07.2024 09.00 - 27.07.2024 15.00
24 jul
Familiespejd på jamboretten
24.07.2024 09.00 - 27.07.2024 15.00
22 feb
Tænkedag
22.02.2025
23 apr
Sct. Georgs dag
23.04.2025
22 feb
Tænkedag
22.02.2026